Heavy duty graveskovl til hårdt miljø

Heavy duty graveskovl til hårdt miljø

JST nedbryderskovlen hos Kloster A/S graver i genbrugsasfalt – et hårdt miljø, hvor skovlen kommer under maksimal belastning

Kloster A/S tilbyder bl.a. knusning i hele Danmark. Til dette formål har de for nyligt fået lavet en heavy duty graveskovl (eller nedbryderskovl kan man også kalde det). Lige nu bruges den til at grave genbrugsasfalt hos Colas Asfaltfabrik i Horsens. Et hårdt miljø, hvor skovlen kommer under maksimal belastning.

Indflydelse på skovlens udformning

Kloster A/S har selv har været med til at designe nedbryderskovlen. Niels fra JST har været ude hos virksomheden for at tale med dem om, hvordan skovlen skulle udformes. Dermed sikrer vi, at den speciallavede skovl rammer plet i forhold til kundens ønsker og krav.

Skal håndtere store stykker asfalt

Maskinføreren, lagde vægt på at skovlen skulle have meget åbne sider og være langbundet. Den genbrugsasfalt, som Kloster A/S håndterer, ligger nemlig i en stor stak og brænder sammen. Den skal derfor brydes op, før den kan læsses op i knuseren. Skovlen skal derfor både kunne bryde asfalten i stykker og nogle gange håndtere større stykker asfalt. De mere åbne sider gør, at større asfaltstykker kan ligge hen over siderne på skovlen, uden at maskinføreren taber dem.

Udskiftelige sliddele øger skovlens levetid

For at kunne bryde asfalten er skovlen monteret med 4,5” tænder, som Kloster A/S selv skifter ud efterhånden som tænderne bliver slidt. De har bestilt et godt lager af tænder, men vi har selvfølgelig altid diverse sliddele til vores skovle til at ligge på lager, så de let kan bestilles.

Skovlen er desuden fremstillet i H450 højstyrkestål i en tyk dimension, så den kan holde til at køre i det hårde miljø. Den er monteret med slidribbe på bagsiden, som også kan erstattes med nye, når de er ved at være slidt ned.

Gode sager

En standard 145 cm bred graveskovl til jordarbejde vejer på den gode side af et tons… Selv i højstyrkestål, som er lettere og stærkere, så vejer den heavy duty graveskovl som Kloster A/S har fået fremstillet 1900 kg. Så der er ekstra gode sager i skovlen, for at den kan holde til det miljø, den kører i.

Kloster A/S har tre 930’ere og en 934’er gravemaskine, og både maskiner og skovle er købt igennem vores forhandler, JMM Group.