Poul Erik fejrer 15-års jubilæum hos JST

Den 18. maj markerede vi en særlig milepæl: Vores dedikerede medarbejder Poul Erik fejrede sit 15-års jubilæum hos JST! Poul Erik startede på fabrikken lige efter finanskrisen og har siden da været en uundværlig del af vores team.

Poul Erik har en særlige interesse for tungt læsseudstyr og arbejder i vores store smedehal, hvor han svejser store redskaber. Hans engagement i JST og vores fællesskab er tydeligt, og han spiller en vigtig rolle som tillidsrepræsentant og medlem af både personaleforeningens og festudvalgets bestyrelse.

Poul Erik har også en særlig plads i hjertet hos vores lærlinge. Han er kendt for sin evne til at lære fra sig med stor ekspertise og tålmodighed. Faktisk er det sjældent, at man ser ham uden en lærling ved sin side.

Poul Erik er blevet fejret med smørrebrød, taler, gaver og blomster… Som Poul Erik rakte videre til sin hustru, som han selvfølgelig havde med til fejringen sammen med resten af den nærmeste familie.

Stort tillykke til Poul Erik og tak for fantastiske 15 år. Vi ser frem til mange flere år sammen!

Poul Erik har 15-års jubilæum hos JST