Vestjysk Kloak & Anlæg har gode erfaringer med skovle fra JST, som hjælper med at gøre arbejdsgangen nemmere.
Da vi for et stykke tid siden besøgte Vestjysk Kloak & Anlæg var de i gang med et klimasikringsprojekt for Herning Vand i forbindelse med større nedbørsmængder. Vestjysk Kloak & Anlæg beskæftiger i dag 35 mand og arbejder med jord, kloak, belægninger, nedbrydning og anlægsarbejde. Gennem de seneste år er maskinparken opgraderet markant, og virksomheden har aldrig været i tvivl om, at redskaberne skulle komme fra Maskinfabrikken JST A/S.
Rotortilt planerskovl i det rigtige design
Virksomheden har bl.a. investeret i en rotortilt planerskovl, der kan rotere 360 grader. Hjørnerne på bagsiden af skovlen er faset ind eller hakket af, om man vil. Det gør det lettere at arbejde tæt på bygninger, da man pga. dette design kan rotere skovlen, uden at skovlens hjørner rammer ind i husmuren. Det er med til at gøre arbejdsprocessen lettere for maskinføreren. En anden fordel er, at skovlen har lettere ved at slippe jorden. Også hvis man graver i lerjord, hvor det ellers godt kan være svært.
Maskinfører Jørgen Jensen fortæller, at de bl.a. valgte præcis denne JST skovl, fordi de på et tidspunkt havde en udlejningsmaskine inde med en skovl magen til. Det fungerede så godt, at de ikke var i tvivl om, at de ville have en magen til.
Kørepladekroge integreret i skovlen
Vestjysk Kloak og Anlæg har valgt at få kørepladekroge integreret i skovlen. Det betyder, at maskinføreren kan flytte kørepladerne med sig, hvis han kører i blød bund.
Maskinfører Jørgen Jensen er glad for dette valg. Krogene til køreplader har nemlig gjort hans arbejdsgang meget lettere, da han nu ikke skal skifte maskine for at flytte kørepladerne.
Skovlen holder længere med forstærkninger i H450-højstyrkestål
Skovlene er udført med H450 svøb og H450 forstærkninger under. Så kan skovlene holde maskinen ud og måske endda lidt længere. De nyeste skovle er indkøbt fra Maskinfabrikken JSTs Nordisk linje, som er skovle udført i H450 højstyrkestål.
”Vi har haft JST skovle og redskaber i mange år til vores lidt mindre maskiner, og det har vi været meget tilfreds med. Det sidste års tid har vi haft en større udskiftning i vores store maskiner, og der var vi helt sikre på, at vi ville have JST skovle igen”
Medejer, Bjarne Korsdal Nielsen
God service fra Maskinfabrikken JST
Bjarne Korsdal Nielsen fortæller, at samarbejdet med Maskinfabrikken JST har fungeret rigtig godt. Det har været med til at sikre, at Vestjysk Kloak & Anlæg har fået nogle skovle, som de er meget tilfredse med, og som lever op til forventningerne.
”Jeg må sige, at det indtil videre har levet op til vores forventninger. Har der været noget, har JST været gode til at følge det til dørs og hjælpe os i mål, hvis vi havde udfordringer, eller hvis vi havde nogle ting, vi ville have lavet om. Det har vi ikke fortrudt på nogen måde”
Medejer, Bjarne Korsdal Nielsen
Er du interesseret i noget lignende?
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores sælgere, hvis du er interesseret i skovle eller andre redskaber til dine læsse- eller gravemaskiner.
Konstant optimering af maskinparken
Vestjysk Kloak & Anlæg udvider hele tiden sin maskinpark, og har for nyligt investeret i en ny Hitachi ZX300LC-7. Selvfølgelig med JST skovle fra Nordisk linje.
Læs den spændende historie i H.P. Entreprenørers magasin EFFEKT.